Group 11

Events

ABC Beach Party og go!FM Live

I mere end 30 år har ABC Beach Party hver sommer skabt fest, glæde og fede oplevelser for tusindvis af koncertgæster, som på meget kort tid får hørt masser af god musik. ABC Beach Party er den største årlige event i Norddjurs Kommune og formår at trække folk fra hele Østjylland ned til stranden i Grenaa. De første mange år arrangerede vi koncerten selv, men nu er vi i stedet en tæt samarbejdspartner for den velgørende musikforening MABBP, der overtog arrangementet for nogle år siden.

Siden 2012 har vi afholdt go!FM Live, hvor vi på en hverdagsaften i starten af sommeren overtager Tivoli Friheden’s scene. Til dette arrangement bliver der uddelt tusindvis af gratis entrebilletter til den aarhusianske befolkning ved hjælp af vores partnere. Det er desuden muligt at købe sig adgang til en “Inner-Circle”, hvor man kommer helt tæt på scenen og springer køen over. Der bliver altid skabt en fest, med glade gæster og god musik.

Vores oplevelse er, at events som disse er med til at skabe større kendskab til partnerne på en anderledes måde, desuden har vi med vores mere end 30 års erfaring i store events, tilegnet os viden om bedste mulige reklameplaceringer således at de får størst mulig eksponering.